Fra hvalp til voksen - alt det, der tidligere din hunds liv
De første år af en hunds liv er afgørende. Ikke kun for dens adfærd, men for hele dens udvikling. I denne periode danner hundens nervesystem, dens evne til at håndtere verden, dens sociale strategier og dens relation til mennesker.
Alligevel er det netop i denne periode, mange hundeejere føler sig mest alene.
Man får en hvalp hjem. Den er sød, nysgerrig og fuld af liv. Men efter nogle måneder begynder udfordringerne at vise sig. Hunden reagerer pludselig anderledes. Den mister fokus, bliver usikker, laver udfald eller får svært ved at finde ro.
For mange føles det som om hunden pludselig har ændret sig.
Men i virkeligheden er det ikke hunden, der er blevet en anden. Den er bare kommet ind i en ny udviklingsfase.
Netop derfor har vi skrevet e-bogen “Fra hvalp til voksen - alt det der tidligere din hunds liv” .
👉 Du kan KØBE e-bogen i dette link
Ro er en sindstilstand og IKKE en øvelse
🧠 🔹 REASOM-metoden - når moderne evidens møder praksis
BY: Onlinehund.dk
Hvorfor hundens første to år betyder alt
Hundens første leveår - og især de første to - er fundamentet for resten af dens liv. Det er i denne periode, hundens hjerne udvikler sig hurtigst, og det er her, den lærer, hvordan den skal navigere i verden.
Den lærer blandt andet:
-
hvordan den håndterer stress
-
hvordan den reagerer på andre hunde
-
hvordan den indgår i relation med mennesker
-
hvordan den regulerer sine følelser
Hvis fundamentet er stabilt, vil hunden have langt lettere ved at håndtere livet senere. Hvis fundamentet er ustabilt, vil udfordringerne ofte vise sig senere - typisk når hunden rammer puberteten eller unghunde perioden.
Indlæringspsykologi - hvorfor ro skaber bedre læring
En vigtig del af arbejdet i REASOM-metoden handler om indlæringspsykologi.
Ikke som teori, men som noget meget konkret i den måde, vi træner vores hunde på.
I mange år har hundetræning været præget af en tilgang, hvor man arbejdede med høj energi, høj motivation og meget tydelig aktivering.
Man arbejdede med ny indlæring gennem dopamin og belønning, og det skabte ofte et meget højt energiniveau hos hunden.
Hunden blev ivrig, spændt og meget fokuseret i situationen.
På kort sigt kunne det se effektivt ud, fordi hunden reagerede hurtigt og intenst.
Problemet er bare, at høj energi i nervesystemet ofte også betyder, at kroppen producerer mere kortisol.
Kortisol er et stresshormon, som påvirker både regulering, koncentration og hukommelse.
Når indlæring sker i et højt stressniveau, kan hunden godt udføre en øvelse i situationen, men indlæringen sætter sig ikke nødvendigvis stabilt i nervesystemet. Det betyder, at hunden ofte kun kan udføre det lærte i den specifikke træningssituation, hvor energien er høj og konteksten er tydelig.
Det er en af grundene til, at mange oplever, at hunden “kan det på træningspladsen”, men ikke i hverdagen.
I dag ved vi langt mere om, hvordan læring og nervesystem hænger sammen. Nyere forskning inden for både neurobiologi og indlæringspsykologi viser tydeligt, at læring lagres langt mere stabilt, når nervesystemet er reguleret. Det betyder ikke, at dopamin forsvinder. Dopamin vil altid være en del af læring og motivation. Men forskellen ligger i energiniveauet omkring indlæringen.
I REASOM-metoden arbejder vi derfor stadig med ny indlæring og belønning, men vi gør det i et lavere energiniveau. Træningen foregår med ro i kroppen og regulering i nervesystemet. Hunden lærer stadig, men den lærer i en tilstand, hvor hjernen bedre kan lagre erfaringerne.
Når læring sker i ro, bliver den mere stabil. Den bliver ikke kun bundet til den konkrete træningssituation, men kan overføres til hverdagen. Det er derfor, mange hundeejere oplever, at samarbejdet bliver langt mere robust, når træningen foregår i lav energi fremfor høj aktivering.
Den store forskel ligger altså ikke i, om vi bruger belønning eller ej. Den ligger i, hvordan vi arbejder med hundens nervesystem samtidig med indlæringen. Når regulering, relation og læring arbejder sammen, får vi ikke bare en hund, der kan udføre en øvelse. Vi får en hund, hvor forståelsen sidder dybere og mere stabilt.
Det er netop denne tilgang, der er en af de centrale forskelle i den måde, vi arbejder med hundetræning på i dag.

🩵 Abonnér på vores online univers og lær mere om: REASOM - vores livsfilosofi
📌 Afslutning
Uden for kranienerverne har hunden også:
-
Spinalnerver (31 par): De udspringer fra rygmarven og styrer alt bevægelse, reflekser og kropsfornemmelse.
-
Autonome nerver (sympatiske og parasympatiske grene): Regulerer puls, vejrtrækning, blodtryk, mave/tarm - altså alt det, hunden ikke bevidst styrer.
-
Enteriske nerver: Det “lille hjerne-netværk” i tarmen - kaldes også the gut-brain axis og kommunikerer konstant med vagusnerven.
For det er dér, ægte forandring starter.
KONTAKT OS HER: Book privat undervisning hos vores hundetrænere her




