Vi hører ofte argumentet:

“Men min hund ELSKER trækleg - så hvorfor ikke bruge det som belønning, når vi træner?”

Fordi en belønning ikke kun handler om, hvad hunden elsker.

Den handler også om, hvilken tilstand vi bringer hundens hjerne og krop ind i, mens den forsøger at lære noget nyt.

Og her bliver neurobiologien, neuropsykologien og de kemiske processer i hjernen afgørende.

🧠 NY INDLÆRING ER KEMI

Når hunden skal lære noget nyt, arbejder hjernen allerede på højtryk.

Opmærksomhedssystemer aktiveres. Dopamin er involveret i motivation, forventning og læring. Nye neurale forbindelser skal etableres og styrkes gennem neuroplasticitet.

Det betyder, at vi ikke bare træner en adfærd.

Vi påvirker en hjerne.

Og derfor interesserer vi os i REASOM® ikke kun for, om hunden kan udføre øvelsen.

Vi interesserer os mindst lige så meget for:

Hvilken neuropsykologisk tilstand lærer hunden i?

🔥 OG SÅ LÆGGER VI TRÆKLEG OVENI…

Trækleg kan hos mange hunde skabe en kraftig stigning i arousal.

Tempoet stiger. Forventningen stiger. Kroppen bliver klar til handling.

Det sympatiske nervesystem aktiveres, og blandt andet adrenalin og noradrenalin er med til at mobilisere kroppen.

Bliver aktiveringen tilstrækkelig intens eller vedvarende, kommer endnu et vigtigt system i spil:

⚠️ HPA-AKSEN

HPA-aksen - forbindelsen mellem hypothalamus, hypofysen og binyrerne - er en central del af kroppens stressrespons.

Hypothalamus sender signal videre til hypofysen, som via ACTH stimulerer binyrerne til at frigive kortisol.

Kortisol er ikke i sig selv “gift”.

Det er et livsnødvendigt hormon, som blandt andet hjælper kroppen med at mobilisere energi og håndtere belastninger.

Men problemet opstår, når stresssystemet bliver aktiveret for kraftigt, for ofte eller for længe, uden tilstrækkelig mulighed for at regulere tilbage. Ved gentagen eller langvarig belastning kan reguleringen af HPA-aksen påvirkes, og kronisk stress forbindes med ændringer i både neuroendokrin regulering, adfærd og hundens evne til at håndtere belastninger.

🚨 DET ER HER, VI SKAL VÅGNE

For hvad sker der, hvis vi igen og igen lærer hunden:

Opgave → forventning → belønning → eksplosiv aktivitet → høj arousal → ny opgave → ny forventning → høj arousal igen?

Så risikerer vi at træne meget mere end den øvelse, vi tror, vi træner.

Vi kan komme til at træne et nervesystem i konstant forventning og høj aktivering.

Og det er præcis derfor, vi ikke bare kigger på, hvor glad hunden ser ud.

Arousal er ikke det samme som trivsel.

Og en stigning i cortisol fortæller heller ikke alene, om oplevelsen var “god” eller “dårlig”; cortisol kan stige ved arousal generelt.
Derfor skal hormonet altid ses sammen med hundens adfærd og resten af den fysiologiske situation.

🧬 HVAD RISIKERER VI VED VEDVARENDE STRESSAKTIVERING?

Det er her, kortisol bliver virkelig interessant.

Ved kortvarig belastning er kroppens stressrespons funktionel.

Men langvarig eller gentagen neuroendokrin aktivering er noget helt andet.

Forskningen beskriver, at kronisk stress kan være forbundet med ændret cortisolregulering og påvirkning af systemer, der involverer blandt andet amygdala, hippocampus og præfrontal cortex - områder, der har betydning for følelsesmæssige reaktioner, hukommelse, fleksibilitet og regulering.

Så når vi taler om kortisol, taler vi ikke bare om:

“Min hund bliver lidt vild efter træningen.”

Vi interesserer os for, om vores måde at træne på igen og igen bidrager til en hund, der får sværere ved at komme ned, sværere ved at slippe forventningen og sværere ved at regulere sig selv.

Det er en væsentlig forskel.

🧠 FOR NY INDLÆRING KRÆVER IKKE MAKSIMAL AROUSAL

Hjernen har ikke brug for maksimal intensitet for at lære.

Den har brug for den rette mængde aktivering.

For lidt - og hunden er ikke engageret.

For meget - og vi kan bevæge os væk fra det læringsvindue, vi ønsker.

Derfor arbejder vi med lav til moderat arousal, koncentration og passende motivation, når hunden skal forstå noget nyt.

Og her er en vigtig nuance:

Forskning i hunde viser faktisk, at behagelig arousal og leg efter indlæring i visse situationer kan forbedre hukommelseskonsolideringen. Derfor ville det være videnskabeligt forkert at påstå, at al leg eller enhver cortisolstigning efter læring ødelægger indlæringen.

REASOM®'s valg handler derfor om noget mere specifikt:

Vi ønsker ikke bevidst at bruge en meget højintens belønning til at skrue hundens arousal yderligere op midt i den nye indlæring, når vores mål samtidig er koncentration, forståelse og regulering.

💚 DET ER DERFOR, VI SIGER NEJ TAK

Ikke fordi hunden ikke elsker trækleg.

Men fordi “hunden elsker det” ikke er vores eneste kriterium for, om noget er hensigtsmæssigt i en læringssituation.

Vi spørger:

Hvad gør det ved hjernen?

Hvad gør det ved nervesystemet?

Hvilke kemiske processer sætter vi i gang?

Hvor højt bringer vi arousal?

Og kan hundens system finde tilbage til ro bagefter?

Det er neurobiologi.

Det er neuropsykologi.

Det er kemi.

Og det er en vigtig del af REASOM® Metoden.

🐾 NEJ TAK TIL TRÆKKELEG SOM BELØNNING VED NY INDLÆRING

Ikke fordi vi ønsker mindre glæde.

Men fordi vi ønsker mere balance.

Vi ønsker en hund, der ikke bare kan præstere i høj arousal – men som også har et nervesystem, der kan regulere, bearbejde, lære og finde tilbage til ro.

Ro er en sindstilstand.
REASOM® Metoden 🧠🐾